søndag den 16. januar 2011

Shopping - min store last!

Jeg kan simpelthen ikke styre mig, når det kommer til shopping... Havde det ikke været for Lasse, så havde jeg været en oplagt deltager i "Luksusfælden"... Han har faktisk truet mig med at melde os til, men som jeg sagde til ham, så ville jeg jo blive nødt til at shoppe noget ekstra fint tøj, hvis jeg sådan skulle i fjernsynet... ;o)

Det sidste års tid har jeg SLET ikke kunnet styre mig... Men jeg tror - hvis jeg lige skal lege lidt lommepsykolog - at det er en form for trøsteshopping, fordi der er gået så meget galt mht. graviditeterne.
Det er selvfølgelig ikke en lovlig undskyldning for at shoppe uhæmmet for penge, man ikke har... Og jeg HAR erkendt, at jeg har et problem... Det er da det første skridt på vejen, ikke? :o)

Jeg gik desuden med til at skifte mit elskede Visa Dankort ud med et latterligt Visa Elektron (Der burde da være en aldersgrænse på sådan nogle skide kort. "Beklager... Er du over 25, så er du for gammel!")

Nå men, nu kommer det pinlige... Jeg har slet ikke fået taget det i brug endnu. Min dankort ligger trygt og godt i Lasses pung... tror han. Hvad, han ikke ved, er, at jeg kan kortnummeret udenad og dermed netshopper i stor stil... I tror det måske ikke, men jeg HAR faktisk dårlig samvittighed... sommetider!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar